Og det var en skærsommerdag

Gotfred Benjamin Rode

Og det var en skærsommerdag
da blev der mylder på gade,
da skulle børnene i skoven ud
at se de grønne blade.
||: For da var skoven grøn, grøn.:||

Så gik der bud til den milde sol
om straks at komme og skinne,
så gik der bud til den sorte sky
om helst at lukke sig inde.
||: For da var skoven grøn, grøn.:||

Så gik der bud til den blomsterflok
om tæt at samles i klynge,
så gik der bud om de fugle små
ville øve sig i at synge.
||: For da var skoven grøn, grøn.:||

Så gik der bud til det fæle støv
om ej at ligge på veje,
så gik der bud til det bløde græs
om tært at rede sit leje.
||: For da var skoven grøn, grøn.:||

Så gik der bud til det kildevæld
om kølig drik at skænke,
så gik der bud til den jordbærbusk
om på lidt bær at tænke.
||: For da var skoven grøn, grøn.:||

Og der blev travlt i den bøgeskov,
og der var liv på færde,
og dengang børnene kom derud,
var alt, som det skulle være.
||: For da var skoven grøn, grøn.:||

Og aldrig var der mere lysteligt
forneden og foroven,
og aldrig gaves der en bedre dag
end sommerdagen i skoven.
||: For da var skoven grøn, grøn.:||