Admin
Tilbage

Fra Tyskland uddrog en flok spillemænd

Gotfred Benjamin Rode

1. Fra Tyskland uddrog en flok spillemænd,
til Danmark satte de kursen hen,
men nu skal I høre, hvordan det gik,
da de stemte op med fuld musik:
Tra-la-la ...

2. De hunde begyndte en hylen stærk,
den fine frue fik hovedværk,
den kokketøs, som udi stegerset stod,
fik sveden grøden, som hun forlod.
Tra-la-la ...

3. Og skriveren kastede pennen væk,
den slog på arket en stor klat blæk,
men købmanden kendte ej vand fra vin,
han gav dem sveske, som bad om rosin.
Tra-la-la ...

4. Selv degnen, som dog var en vellærd mand,
han tabte fatning og al forstand,
med næsen han trykked` en rude itu,
da pastoren kom, så sagde han: du.
Tra-la-la ...

5. Småbørnene jubled` og dansed` rundt,
indtil de alle som en fik ondt,
thi tyskernes pibe er ikke god,
den passer kun slet for det danske blod.
Tra-la-la ...

6. Men så blev de enig` om, store og små,
at lade de gode spillemænd stå,
og da de fik intet for deres spil,
ja, så drog de atter ad Tyskland til.
Tra-la-la ...