Med strålekrans om tinde

N. F. S. Grundtvig

Med strålekrans om tinde
forklaret Jesus stod,
det varmer os herinde
ved dybest hjerterod.

Thi når det åbenbares
i støvets egn på ny,
skal vi med ham forklares,
ham møde højt i sky.

Han stod på Tabors Høje,
den Guds og Davids søn,
som solen var hans øje,
som lys hans klædning skøn.

Med venner fra Guds bolig
vor frelser skifted ord
om kors og død fortrolig,
om seng i sorten jord.

O, hør mig, drot, du kære!
udbrød da Peder glad,
her er så godt at være,
ej mer vi skilles ad.

Vi sidder i det lave,
vor frelser over sol,
vi sidder mellem grave,
han på Guds kongestol.

Dog godt er her at være,
det volder herrens ord,
som ånden til hans ære
os trøster med på jord.

Som venner i Guds bolig
med ham vi skifter ord
om kors og død fortrolig,
om seng i sorten jord.

Vort kors er uden jammer,
vor død er uden brod,
vor grav et sovekammer,
Vorherres liv vor lod.

Hans ånd er i vor kæde,
hans ord er i vor mund,
ham selv vi ser med glæde
nu om en liden stund.

Til Jesu Kristi ære
det tone højt i sky:
O, her er godt at være
i herrens kirkely!