Admin
Tilbage

Gråvejr. Hundekoldt.

Mogens Lorentzen

Gråvejr. Hundekoldt.
Sne på alle tage.
Solen er nede på lave volt.
Ved du, hvad får vi i februar?
Længer og længere dage!

Under frossen hæk,
spinkel som en nerve,
spirer den sødeste vintergæk.
Står den til straf i sin skammekrog?
Nej, den er livets reserve!

Tykke solsorthan
med din gule sabel,
flyv dog af sted til et forårs-land.
Tænk dig at være ved solnedgang
helt nede over Neapel!

Se, Sicilien, se....
hvad syns du det ligner?
Træerne hvide af blomstersne
Afrikas kyst bag det blå, blå hav
skinner som bar appelsiner!

Flyv, flyv, fugleven,
men kom snart tilbage.
Hav det nu godt, til vi ses igen.
Så må du bringe mig søndenfra
solskin og dejlige dage!