Frejas guldsmykke

N. F. S. Grundtvig

`1. Skøn Freja hun havde et smykke af guld,
der skinned ej mage dertil over muld,
og det var Brysing, det bedste guldmon.

2. Den spillemand Loke var snedig og snu,
til Frejas guldsmykke stod legerens hu.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

3. Og det var om natten, skøn Freja hun sov,
da listed sig Loke som ræven på rov.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

4. Da blev der en jammer i asernes gård,
som havde ej været i tusinde år.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

5. Skøn Freja hun var deres glæde og lyst,
det voldte guldsmykket, hun bar på sit bryst.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

6. Forsvundet var nu hendes yndigheds duft
som alle småblommers, når sne er i luft.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

7. Godt råd vidste Hejmdal, den vittige dværg,
han blæser guldhornet på Himlingebjerg.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

8. Hejmdal kan høre, hvor græsset mon gro,
han hørte og lyden af legerens sko.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

9. Hans sværd kaldes ````Hoved```` for han er så klog,
han kan alle runer i nornernes bog.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

10. Han stredes med Loke ved Spillemandsør,
guldsmykket han vristede ud af hans klør.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

11. Sig selv er skøn Freja nu bleven igen,
og Hejmdal, han er hendes trofaste ven.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

12. 0g nu er der glæde i asernes gård,
som ej der har været i tusinde år.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

13. 0g nu er der gammen i dejligste vang,
for der synger Freja sin guldsmykkesang.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

14. 0g Loke, forgæves han lister omkring,
han hører vel sangen, men ser ingenting.
Og det var Brysing, det bedste guldmon.

`````